Profil
Bestyrelse
Årsberetning
Miljø
Job på havnen
Fremtidsplaner
 

Fremtidsplaner for Rønne Havn A/S

Som så ofte før i historien er Bornholm i den situation, at vores beliggenhed i Østersøen, trods vores forholdsvis beskedne størrelse, kan få væsentlig betydning i hele regionen.
 
Op igennem århundrede har det mest haft med krige og uroligheder at gøre - her har Bornholms placering været karakteriseret med ordet "strategisk".
 
I vores del af verden, hvor freden nu for alvor er slået igennem, er det ord som "muligheder" og "fremtid", som trænger sig på, når Bornholms geografiske placering i Baltikum beskrives.
 
 
Rønne Havn A/S har sat sig en række mål for fremtiden:
 
  • Vores havneservice skal ikke bare være god - den skal være bedst mulig
  • Indtægeterne skal kunne dække drift, forrentning og afskrivninger
  • Havnens faciliteter også til energi- og landbrugsprodukter skal prioriteres højt
  • De nødvendige arealer til lager og pakhuse skal altid være til rådighed
  • Vi skal sikre udvidelsesmuligheder til eksisterende og til etablering af nye virksomheder
  • Vi skal disponere over tilstrækkelig og fleksibel kapacitet
  • Vi skal agere som en effektiv og fleksibel servicevirksomhed
  • Vi skal fastholde og udbygge vores position som Bornholms mest betydende trafik-, krydstogt- og erhvervshavn
  • Udviklingsmulighederne knyttet til det stigende antal hurtigfærger skal styrkes
  • Vi skal være i front med at undersøge muligheder for nye ruter til de baltiske lande
 
Vi er os meget beviste om vores forpligtelser overfor det bornholmske samfund. Vi vil gerne betragtes som en aktiv samspilspartner, og vi tager en lang række egne initiativer til at støtte vores fornemste opgave og hele eksistensberettigelse. At bidrage med service og muligheder for merindtjening overalt i det bornholmske samfund.
 
 

WEB123 Content Management System ©